Om os
Hvorfor har vi en bus som logo?
En Chiva er ikke bare en bus.
I over 100 år har de farverige, håndbyggede busser transporteret alt og alle igennem Andesbjergenes smalle veje — bønder, afgrøder, nyheder og kaffe.
På colombiansk slang betyder chiva "nyheder" — for busserne forbandt landsbyerne og bar historier med sig fra sted til sted.
Ingen sidde- eller stående plads gik til spilde. Kapaciteten var ubegrænset, ingen blev efterladt.
Chiva-busserne samlede folk tæt fysisk, men også menneskeligt. På de åbne træbænke sad fremmede side om side, delte maden og snakkede. Det var ikke bare transport. Det var fællesskab på hjul.
Det er den ånd vi har taget med til Lyngby og Rungsted.
Hos Chiva Roasters handler kaffe om det samme, at samle mennesker. En kop, et bord, en samtale
Kaffe med oprindelse i Colombias kaffebælte
Kaffetrekanten, hjertet af Colombias kaffe
Hjertet af Colombias kaffeproduktion ligger i den såkaldte kaffetrekant, som består af Quindío, Risaralda og Caldas.
Her skaber klima, højde og jordbund nogle af verdens bedste kaffebønner, med smagsprofiler, der spænder fra florale og frugtige noter til dybe chokoladeagtige undertoner.
Kaffe som kultur og håndværk
Kaffe er mere end en drik i Colombia, det er kultur, identitet og fællesskab.
Produktionen er ofte familiedrevet, hvor viden og håndværk går i arv gennem generationer. Det er denne respekt for processen, vi viderefører i vores risteri i Danmark.
Billedtekst
Fra kaffebonde til kop, sådan arbejder vi
Hos Chiva Roasters arbejder vi tæt med vores oprindelse, fra kaffebønderne i Colombia til ristningen i vores eget risteri.
Vil du lære mere om processen og vores tilgang til kaffe, kan du læse mere om:
Kaffenørderne bag Chiva Roasters
Bag Chiva Roasters står mennesker med en fælles passion for kaffe, fra smag og ristning til formidling og oplevelse.
Vi nørder kaffe i alle led og elsker at dele vores viden, historier og yndlingskaffer med dig.
Læs mere om kaffenørderne bag Chiva Roasters